Fødselsdag med udspring

Et af de resultaterne af velstandsboomet herhjemme er den såkaldte oplevelses – eller skulle man sige overlevelseskultur? Firmaer bruger den til at promovere sig selv, men også private benytter den flittigt. Det sker at mennesker sætter livet til under disse udfoldelser, hvor man går lige til grænsen. For hvis skyld? For firmaets, gruppens?

Når medarbejderen har vandret på nøgne fødder over gloende kul, sprunget over vandgrave og besteget klatremure, så har han efter instruktørens opfattelse overskredet sine grænser, og hans selvtillid forventes at være røget betragteligt i vejret. Hvad der i den sidste ende vil være til gavn for firmaet. Men tit er medarbejderen ikke spor stolt af sig selv. Tværtimod føler han sig udnyttet. Han har ikke overskrevet sine grænser, men har fået dem overskredet.

Ikke alle mennesker er vovehalse, nogle fungerer på andre linjer. Jeg tror, det var Kipling, der sagde: ”And those who stand and watch, they serve too”. De som befinder sig på sidelinjen gør også tjeneste.
Selv har jeg iagttaget fødselarers paniske ansigtsudtryk, når de fik overrakt et gavekort til - faldskærmsudspring med instruktør. Forsøget på at finde en passende grimmasse vækker medlidenhed. Det ligger i tiden at skulle være synlig og fit for udfordringer. Måske skulle man hellere vise respekt for andre menneskers natur og integritet. Respekt i det hele taget. Respekt!