Vi er børn af sol og sommer...

Den er gal med rekrutteringen inden for spejderbevægelsen, sagde officeren af reserven og lagde ansigtet i bekymrede folder. - Helt gal. Det er næsten ikke til at få nye medlemmer, og de gamle går ud, når de fylder 13. Tror du ikke, det er jeres image, der trænger til et løft, forsøgte jeg. Det hjælper ikke, svarede han og tog endnu en pandekage over på tallerkenen. - Vi har postet penge ud til trendy friluftsaktiviteter i massevis, klatrevægge, rapelling, you name it. Lige meget hjælper det. Problemet er, at børnene, vi får ind ingen fysik har, ingen kondi. Man kan ikke sætte dem til at gå eller noget, de giver op og græder.
Så var det jeg kom til at tænke på min barndom hos baptistspejderne, de blå spejdere i Vendsyssel. Jeg tror, jeg var 10 år, da vi en søndag formiddag gik 12 km til Frederikshavn og 12 km hjem igen med det ene formål at besøge baptisternes søndagsskole dér. Og fodtøjet vi havde på til turen var ikke kondisko, det var højst sandsynligt gummistøvler, 50'ernes vidunderligt anvendelige fodtøj både sommer og vinter. Og det er virkelig ingen løgn, at vi sang "Vi er børn af sol og sommer" og "I alle de riger og lande" alle 12 km - frem og tilbage. - Det kommer af, at forældrene kører dem alle steder nu til dags, sagde lærerinden. - De lærer ikke at gå. På dette tidspunkt så den 35-årige ud til at vågne op. Hun fik et interesseret udtryk i ansigtet og spurgte: - Øh, den der søndagsskole, var det en slags pasningsordning på skolerne om søndagen?