Slut med nid og nag

Senilitet er ikke noget, man ønsker for sin værste fjende. Sidst af alt for én selv! Men hjernens ændrede tilstand skyldes ikke altid demens. Chok og traumer kan også gøre det. Hvem husker for eksempel ikke den koleriske landsretssagfører Skjold Hansen i Matador? Der aldrig blev sit gamle jeg efter befrielsesdagenes ydmygelser. Den gamle Viggo var borte. I stedet var der en mild, sagtmodig og hjælpeløs mand. Personlighedsændring og tab af identitet er entydigt det værste, der kan overgå et menneske. Og dog! For nylig blev en gammel dame i familien, der for øvrigt altid har været kendt for sin krigeriskhed, ringet op af et yngre familiemedlem. - Næh, jeg havde helt glemt, at du eksisterede! udbrød hun i overensstemmelse med sandheden. Og afskedsreplikken lød: - Det var dejligt at genoptage bekendtskabet. Det var dette perspektiv, der fik mig til at overveje: Tænk, hvis vi alle regelmæssigt fik udvisket rutiner og skjulte dagsordner fra hjernen. Gamle fjendebilleder, gammelt nag. Alt ville blive nyt som på den første dag, og ingen ville vide, hvem der var hans fjende. Krige ville høre op, lammet ville græsse ved løvens fod, og psykologerne kunne godt pakke sammen. Folk ville omfavne hinanden, når først det gik op for dem, at de var "bekendte". Til gengæld ville verden blive et højst kaotisk sted at opholde sig. Men befolket af lutter positive, kærlige mennesker.