Fortidens slanke sild

I forbindelse med 60-års dagen for Danmarks befrielse er der billeder, der stadig sidder på nethinden. Billeder af almindelige danskere i gadebilledet. Nydelige og overraskende slanke mennesker. Man studser et øjeblik - er der mon tale om statister? Så velbyggede og slanke forekommer de at være. Man tør slet ikke tænke på, hvordan mennesker af i dag ville tage sig ud på et tilfældigt gadebillede.
Argumenterne for at folk dengang var slankere end nu er velkendte nok. Kosten og det fysiske arbejde, transporten til arbejdet på cykel osv. Der er bare det, at argumentet ikke holder. Jeg var der nemlig selv! I det mindste i årene umiddelbart efter. Og jeg kan bevidne, at kosten dengang var fed, tung og kalorierig. Nogle (mænd) kunne forbrænde den ved fysisk arbejde, men ikke alle havde legemligt arbejde dengang. Motion var heller ikke noget, man dyrkede efter en lang arbejdsdag. Derimod var opholdet på divanen en udbredt tradition. Ligesom søndagen også blev anvendt som hviledag, og der var ingen maratonløbere i bekendtskabskredsen, kan jeg hilse og sige. Men kvinderne da! Jeg vil påstå, at det fysiske arbejde er en skrøne for de flestes vedkommende. Det daglige arbejde bestod i at købe ind til middagsmaden, ordne lidt klatvask og støve af.
Så hvad er der sket? Der løbes og trænes, tjekkes fedtprocenter og kulhydrater, men lige meget hjælper det. Er der manipuleret med maden? Har man tilsat hemmelige stoffer, der indvirker på organismen? Eller skulle dårlige spisevaner som colaer og fastfood virkelig være nok til at stedkomme miseren?