Singler i fortid og nutid

Singler, seje sild eller bare enlige på jagt? Der er mange betegnelser for denne gruppe, og om man tilhører den ene eller den anden er nok et spørgsmål om alder. Men som forbrugere er gruppen eftertragtet. Altid på udkig efter det nyeste nye og efter en lejlighed til at forkæle sig selv. Der er fokus på singler. Også mediemæssigt. Tv vil efter sigende bringe en udsendelsesrække om livet som single. Noget der i de flestes bevidsthed fremstår som attraktivt - ikke mindst fordi der er forbundet stor frihed med tilstanden. På samme tid er der drømmen om det store kirkebryllup og den perfekte familie. En paradoksal modsætning, begge fremstillet som drømmetilværelser.
Men somme tider virker det, som om vi er ved at få nok af myten om singlernes glamourøse liv. Og inden vi havner i misundelsens og de bedrevidendes grøfter, så lad mig minde om, at den eksponering, som er på singler i dag, er forholdsvis ny.
Vi skal ikke langt tilbage i historien, før det at være alene i sig selv var en tilstand, der kaldte på lige dele medlidenhed, foragt og latterliggørelse. Især for kvindernes vedkommende. Enhver kunne uden omkostninger lade sit vid gå ud over den sagesløse - for ikke at tale om sin selvtilstrækkelighed og smålighed.
Som for eksempel dengang den svenske forfatter og nobelprisvinder Selma Lagerlöf var til selskab og rakte ud for at tage en kage fra fadet. Hvorpå værtinden tog fadet og mildt formanede "Fruerne först, Selma lille!".