”Nu er det hele ødelagt!”

I september måned i år, den vidunderligste i mange år, lejede et tysk ægtepar et sommerhus på Fanø. Vesterhavet var stadig varmt nok til at bade i, og dagene var et langsomt flow af solskin og dufte. Der var netop den følelse af uendelighed til stede, som det moderne menneske længes så heftigt efter. I en hel uge kunne det tyske ægtepar nu glæde sig over denne tilstand og tilmed have paradiset næsten helt for sig selv.

Men aldrig har udtrykket ”Man soll sich nicht verblüffen lassen” passet bedre end her. På spørgsmålet fra udlejningsbureauet, om de havde været tilfredse med huset, lød der et rungende nej. På ingen måde. Der var nemlig ikke tørret støv af på dørrammerne eller over Veluxvinduet i taget eller på ruderne i brændeovnen. Undersiden af tæppet i entreen var heller ikke i orden (?) Og så skulle man i øvrigt tage og fjerne den stol (gyngestol), der ikke passede sammen med de øvrige.

Det hele var tydeligvis ødelagt, og når det skulle være på den måde,
var der slet ikke noget ved det. Hverken naturen eller maden eller noget som helst.

Udover den omtalte forbløffelse, som man altså gerne skal undlade, kan man konstatere, at menneskers hang til kontrol er en belastning for dem selv og andre. Men ikke nok med det. Den er også ødelæggende for deres evne til at opleve. Tænk, at være på ferie med sådan en ”Spielverderber.” For ikke at sige gift med! Man må sige med Strindberg: Det är synd om människorna.”