Kaffestel og status

Komplette kaffestel er ikke længere noget, man køber, men noget man arver. Det gjorde jeg selv for nylig, og det slog mig, hvor overvældende mængden af fade og skåle i forskellige udformninger og størrelser var. Nu er jeg ikke henvist til at gætte, hvad de er beregnet til at rumme, jeg husker det udmærket fra min barndom: Boller, vandbakkelser, kringler, skærekage, lagkager og småkager. I den enkle udgave. Der fandtes andre, mere overdådige kageborde.

Dengang var der prestige i at kunne dække et smukt bord med damask og kongeligt porcelæn. Men det var ikke bare formen, der gav status til husmoderen, også indholdet. Indholdet, altså kagerne, var de husmoderlige dyder, som skulle stå deres prøve. Bagværket skulle naturligvis være hjemmebagt, og kaffen uden tilsætning. Og der var vel og mærke ingen små skarpe til at sløre falkeblikkene med. For falkeblikket var på, ingen tvivl om det. Det er var her ved kaffebordet, man sammenlignede, målte og fandt sin plads i husmorhierakiet. Var kringlen for tør? Skærekagen for løs? Småkagerne sprøde nok og smeltede på tungen? Et lille eksamensbord hver gang.

Servicet afspejler med andre ord samfundet. I dag forventer ingen, at travle kvinder skal give sig i kast med den slags. For ikke at tale om, at ingen har lyst til at blive fed på den ufede måde. Så hvad stiller jeg op med de kongelige fade og skåle? Anvender dem til tomatsalat, tiramisu, oliven, pesto og selvfølgelig – italienske mandelkager!