Når chefen er i køkkenet

Måske er det en naturlov, for det slår aldrig fejl: Når mænd overtager kvinders arbejdsområder, bliver det videnskab. For mig, der praktiserer simple living i køkkenet, virker det overvældende med disse tekniske apparater og tidsbesparende maskiner og ikke mindst det tyranni, som familie og gæster udsættes for, når manden i huset går i gang. Som nu forleden vi var på besøg i Aarhus, og værten stolt demonstrerede sin engelske brødbagningsmaskine.
Resultatet stod på bordet, og selv om smagen var noget neutral, så okay, det betyder jo også noget, hvad der er oven på brødet. Under måltidet gik snakken om det tekniske vidunder, hvad man kunne tilsætte af kerner, kommen og birkes. Brunchen næste dag - jeg vil tillade mig at kalde den morgenmad på grund af tidspunktet - var fastsat til klokken otte af hensyn til bagetiden. Om aftenen hældte værten nemlig alle ingredienser plus vand i maskinen, og efter syv timer var brødet lunt og færdigt.
Det hjalp ikke at antyde, at man såmænd gerne spiste det koldt, nej, vi måtte møde op, søvnige og trætte og udtrykke vores begejstring ved synet af brødet, der mest af alt lignede en kæmpemæssig champignon.
Under morgenmaden var der gættekonkurrence om, hvilke kerner der var brugt. Og så er det, jeg spørger: Hvilken kvinde ville være sluppet godt fra det? Hvor utænkeligt, at resultatet af hendes stilfærdige puslen i køkkenet skulle berettige til den opmærksomhed.