Krokodillens lysende øje

For halvandet år siden tilbragte jeg en måned på det danskejede kloster San Cataldo i Syditalien. Klostret ligger i bjergene ud mod Middelhavet, hvor mørket er tæt og blødt, og temperaturen behagelig. Når vi om aftenen sad på terrassen kunne vi se bjergene overfor. Bjergmassivet lignede grangivelig en krokodille, og en gang imellem skete det oven i købet, at dens øje lyste rødt. Vi var selvfølgelig nysgerrige efter at vide, hvad dette lys skyldtes så højt oppe på bjerget. Lyset var tegn på, at en gruppe munke var samlet i det afsidesliggende kloster for at bede. De boede ikke dér, men på et andet kloster længere nede ad bjerget, hvor de var underkastet strenge regler, og de besøgte kun klostret, når der var særligt behov for bøn. Faktisk bestod deres arbejde udelukkende i at tænke og bede. For fred, og for at verden fortsat kunne bestå, og jorden dreje om sin akse. Derfor spørger jeg nu mig selv, om der mon stadig er lys i krokodillens øje. Om munkene stadigvæk beder. For hvad er der ikke sket for Danmarks vedkommende i den senere tid. Med flagafbrænding, afbrænding af ambassader, vold og frådende raseri mod Danmark og danskere, hvor de end findes i den muslimske verden. Årsagen er der forskellige meninger om, men én ting kan vi alle blive enige om: Det kommer bag på os! Derfor er det, jeg spørger: Hvad laver munkene? Har de overhovedet styr på det? Og kan vi mon selv tænde lyset i krokodillens øje?